Aarhus Universitet er tilbage med en ny foredragsrække af ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” og vi skal se med i Dagmar Bio.
Foredragene live streames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet til over 300 steder i Danmark og udlandet. Det anslås at op imod 10.000 mennesker ser med hver gang.
Til foredragene kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab og det foregår på dansk.
Det faglige niveau er højt, men forståeligt. Som deltager bliver du udfordret, men alle kan være med. Målet er at alle, lige fra skoleelever til forskerens egne kollegaer, skal få noget ud af foredraget.
Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause på 20 minutter. Under foredraget kan man indsende spørgsmål via SMS og foredraget afsluttes med en session hvor forskeren besvarer spørgsmålene.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes. De er ikke offentligt tilgængelige på nettet og de bliver heller ikke lagt på nettet efterfølgende. Det er en eksklusiv ”her og nu oplevelse”.
Læs mere på https://ofn.au.dk/ Her kan du også finde forelæsernes svar på spørgsmål, relaterede artikler og andet ekstramateriale.
Foredragsserien arrangeres af Aarhus Universitet og er støttet af Carlsbergfondet.
Med havets kæmper på jagt!
ved sansefysiolog Peter Teglberg Madsen
Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.
I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.
I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.
Tid: tirsdag den 6. oktober 2026, kl. 18:45–21:00
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis

Kvantecomputeren
ved fysiker Klaus Mølmer
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Tid: tirsdag den 20. oktober 2026, kl. 18:45–21:00
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis

Kaffe
ved Aske Bosselmann, Anders Barfod og Kjeld Hermansen
Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.
Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.
I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Tid: tirsdag den 3. november 2026, kl. 18:45–21:00
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis

Tang
ved marinbiolog Annette Bruhn
BEMÆRK: PÅ GRUND AF ANDRE AKTIVITETER I DAGMAR BIO BLIVER DETTE FOREDRAG ENTEN FLYTTET TIL EN ANDEN LOKATION ELLER AFLYST. HOLD DIG OPDATERET HER PÅ SIDEN!
Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.
Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt?
Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers.
Tid: tirsdag den 17. november 2026, kl. 18:45–21:00
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis
